Gratis fragt - Vi tilbyder gratis fragt på alle ordrer over 495 kr.

Sådan opbevarer du vin korrekt

Alle vine skal helt opbevares mørkt og med en konstant temperatur. Hvis du køber vinen og skal drikke den inden for kort tid – altså inden for et par uger – behøver du ikke bekymre dig for meget om opbevaringen, men vil du opbevare vinen i længere tid, skal du tænke mere over, hvordan den bliver opbevaret. Skal du opbevare vinen i længere tid, skal den stå i mørke, da lys gør vinen ringere. Det er blandt andet derfor rødvin tappes på mørkegrønne flasker, da disse skærmer mest muligt imod lys.

Alle vine skal helst opbevares med en konstant temperatur. De udvikler sig bedst omkring de 12-14°C – er temperaturen højere kommer der unaturlig fart i udviklingen af vinen, samtidig med at vinen udvikler sig langsommere ved lavere temperaturer. Vin er ikke god til temperaturskift, så skal du opbevare vinen i længere tid, er det en god ide at opbevare den et sted, hvor der ikke er for meget temperaturskift. Når det gælder opbevaring af vin, er vinkøleskabe og (vin)kældere det bedste, da disse nogenlunde holder den samme temperatur – du kan dog alternativt opbevare vin i et skab, som ikke har de store temperaturskift, som for eksempel i bunden af klædeskabet.

Skal du opbevare din vin i flere år, skal du overveje luftfugtigheden, hvis vinen har en korkprop. Skal du opbevare din vin med korkprop i fem år eller længere, kan luftfugtigheden give problemer for korkproppen. Bliver korkproppen for tør, kan den tilføre så meget ilt til vinen, at den udvikler sig. Bliver korkproppen for fugtig kan den blive angrebet af svampe, som kan tilføje smag til vinen. Har vinen en korkprop, er det derfor en god ide at opbevare den et sted, hvor luftfugtigheden er let forhøjet, så korkproppen hverken bliver for tør eller for fugtig.

Er du i tvivl, om du skal lagre din vin i længere tid, er der et par ting, du kan gå ud fra. Druesorter, der har et godt niveau af tannin og syre, er bedre at lagre end druesorter, der har begrænsede niveauer af tannin og syre. Vine med et højt niveau af tannin og syre kræver ofte lidt lagringstid, før de er behagelige at indtage. Man taler ofte om at lagre rødvine, og dette er grundet deres naturlige mængder af tannin og syre, som der er meget lavere niveauer af i hvidvine – dog ikke Riesling og Champagne, så disse er også gode lagringsvine. Vil du gerne lagre din vin, kan du gå efter vine, der er produceret med druesorter, som Pinot Noir, Nebbiolo eller Cabernet Sauvignon.

Du har skrevet dig op til nyhedsbrev
Denne e-mail er allerede skrevet op
Nyhedsbrev - FÅ INSPIRATION OG TILBUD DIREKTE I DIN INDBAKKE